Udspillet af Ib Lundby, DBF, 2005, 140,- kr. Fås både hos Bridgeforlaget og i Bridgeb
Forfatteren siger i bogen, at målet er at få læseren til at tænke sig bedre om, når han spille ud. Det er min vurdering, at det lykkes til fulde i forhold til målgruppen af almindelige klubspillere. Det er imponerende, hvor mange aspekter af et omfangsrigt område forfatteren kommer omkring på små 100 sider. ”Udspillet” er således en bog Ib Lundby er sluppet godt fra.
Bogen indleder med et generelt afsnit om udspil. Herefter omhandler et specifikt emne, blandt andet aktive kontra passive udspil, makkers farve, se bordet, udspil fra honnører, singleton- og trumfudspil. Hvert kapitel begynder med en quiz, der skal stimulere læseren til at tænke sig om og analysere meldeforløbet. Det virker godt med quizzerne før gennemgangen af de enkelte delemner, fordi det giver læseren en oplevelse af ”learning by doing”.
Kapitlet ”Tænk dig om” viser på glimrende vis, at der ingen garantier er i forhold til valg af udspil. Det er et blindt udspil, hvor bordets honnør- og mellemkort ofte afgør, om udspillet bliver en succes eller ej. Men en analyse af meldeforløbet - og dermed et gennemtænkt udspil - vil ofte være et godt afsæt for et succesfuldt modspil.
Eneste anke i forhold til bogen, er rækkefølgen af de indledende kapitler. Det virker ulogisk at indlede med et i øvrigt lettere rodet afsnit om udspilsregler for de mindre rutinerede spillere, når bogens hovedpointe med at få bridgespillere til at analysere meldeforløbet og tænke sig bedre om inden udspillet er særlig relevant for lige netop denne gruppe af bridgespillere.
Som en - måske subjektiv – biting, er der i bogen for lidt fokus på aktive udspil samt trumfudspil. Særligt mod gode spillere er det vigtige redskaber, fordi de typisk melder mere aggressivt. Det er derfor vigtigt enten at rejse egne stik, inden spilfører når at rejse sine, eller modsat begrænse spilførers muligheder for at stik gennem aftrumfninger.
Det er dog småting, så køb bogen hvis du vil sikre din makker og dig selv en bedre start på modspillet.
Alt i alt bliver det til 6 ud af 7 mulige.
Jacob Røn
|